Baade-Og Tirsdag

Baade-Og Tirsdag handler om evolutionen helt fra det første DNA i ursuppen og frem til de store oldtidscivilisationer i Mellemøsten. Det er en rejse på over tre milliarder år, og det er faktisk lykkedes at forklare, hvordan døde atomer og molekyler ikke blot har kunnet frembringe liv, men også intelligens, bevidsthed, ånd og refleksion.

Den biologiske evolution
DNA er et molekyle, der bl.a. består af nogle aminosryer, men det er også en replikator, dvs. noget der kan lave kopier af sig selv. Richard Dawkins skrev om replikator-tankegangen i sin bog The Selfish Gene, hvor hans ene pointe var, at DNA’et er blevet gradvist mere og mere komplekst gennem at bygge stadig mere komplekse og overlevelsesdygtige organismer til at føre sig (DNA’et) videre. – Vi andre er sådan set bare et biprodukt af en kopieringsproces, der har det med at gå galt.

Dette er den klassiske, darwinistiske grundtanke: Når noget laver kopier, så opstår der fejl, og med fejl opstår variation. Variationen betyder, at noget er mere overlevelsesegnet end andet. Darwins genistreg var, at han kunne forklare hele den biologiske udvikling gennem en konstant proces af reproduktion-variation-selektion.

Den kulturelle evolution
Dawkins’ genistreg var, at han udvidede replikator-konceptet fra blot at omfatte biologien til at replikatorer måske også er på spil i kulturen.

Baade-Og Tirsdag introducerer Richard Dawkins’ idé om memer: DNA er en fysisk replikator, DNA er gener. Memer er kultur-DNA. Alle handlinger, der kan kopieres fra én person til en anden, er et mem. At knække nødder med en sten, at fiske myrer ud af en træstamme med en pind, at spise med kniv og gaffel, at slå søm i, at ro en båd, at køre bil; alle disse færdigheder er memer eller består af memer. Det er handlinger, der kan kopieres.

Da den første abe første gang kopierede en handling fra en anden abe, var det første mem skabt, og al vores kultur, nedstammer fra dette ene øjeblik. Eller som det siges i Baade-Og Tirsdag: Rumsonden til Mars nedstammer fra en stenøkse.

Gennem kopiering og fejlkopiering er vore memer blevet stadig mere avancerede og komplekse, og ligesom DNA’et, der bygger stadig mere avancerede gener, er memerne “vokset” til at bygge stadig større og mere komplekse mem-plexer. En symfoni, Karnovs lovsamling, vores sprog er gigantiske mem-plexer, der er bygget op af mindre mem-plexer, der er bygget op at enkelt-memer.

Og, nå ja, memer kan lagres i vores hjerner, på papir, på computeren og indhugget i stentavler.

Baade-Og Tirsdag bruger Darwins og Dawkins’ teorier til at forklare, hvordan DNA’et har kunnet bygge stadig mere avancerede organismer, der kan håndtere og reflektere over stadig mere komplekse memplexer. – I den forbindelse bliver der god brug for kompleksitetsteorien fra Baade-Og Mandag.

Menneskehedens kollektive opvækst
For at få hold på vores kognitive udvikling skildres udviklingen fra vores abeforfædre for 8 millioner år siden og frem til os selv som vores kollektive spædbarnsepoke, småbørnsepoke, barndom og pubertet. Og pointen er, at vi de sidste 5-10.000 år har levet i en kollektiv teenage-epoke, hvor vi æder, sviner og mobber som en uregerlig 7. klasse i det store spisefrikvarter.





Baade-Og Tirsdag 199,- inkl. forsendelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *