Ordliste

Ordforklaringer – du kan finde hele listen som printventlig pdf-fil her.

Amygdala
Et lille område i hjernen, som er afgørende for vores oplevelse af følelser.

Animisme
Forestillingen om at der er ånder eller ånd i forskellige dyr og ting, og at disse ånder kan påvirkes og skal respekteres eller dyrkes gennem ritualer.

Anomalier
Fænomener som ikke giver mening ud fra de eksisterende forklaringsmuligheder. Da man begyndte at foretage viden­skabelige iagttagelser af verden i renæssancen (frem for at bruge Biblen til at forklare verdens fysiske indretning) var det et anomalie, at man kunne konstatere, at Jorden drejer om Solen. Hidtil havde man troet at Jorden var universets centrum, og at det var Solen, der drejede rundt om os. Den nye iagttagelse var et anomalie.

At-jeget
Den jeg-opfattelse som individet opnår, når han opdager at han selv eksisterer. For børn sker det typisk i 2-årsalderen; det er derfor, de kommer i “trodsalderen”: de er nødt til at manifestere deres nyopdagede at-jeg-er i verden. At-jeget er niveau 6 af Theory of Mind (s.d.).

Australopithecus
Den tidligste abeart som gik på to ben.

Avatar
En person eller figur, der fungerer som en psykologisk enhed men ikke nødvendigvis er et rigtigt menneske. “Skikkelse” eller “gestalt” kunne man også kalde det.

Baser
De molekyler, der udgør “alfabetet” i DNA- og RNA-molekylerne, der er fundamentet for al biologisk arvemasse. Baserne adenin, guanin og cytosin optræder i både DNA og RNA, mens thymin indgår i DNA(s.d.) og uracil i RNA (s.d.).*

Bevidsthed
I Baade-Og Tirsdag deles vores traditionelle bevidsthedsbegreb op i bevidsthed og klaroverhed (s.d.). Bevidsthed defineres her som et spørgsmål om ens fysiske tilstand; hvorvidt man sover, er vågen, mediterer, drømmer eller f.eks. er i koma. Bevidsthed kommer i grader. Evolutionært set (fylogenetisk s.d.) bliver arterne mere og mere komplekse og kan, alt efter hvor komplekst et nervesystem eller hjerne dyret er udstyret med, skifte mellem flere bevidsthedstilstande.

Biologisk invasion
Når dyr eller planter dukker op eller sættes ud i økosystemer, hvor de ikke hører hjemme, og derfor ødelægger den biologiske balance.

Bionic nano
Nanoteknologi (s.d.) på grænsen mellem død kemi og organisk liv.

Bioteknologi
En række biologiske videnskaber. I Baade-Og er betegnelsen anvendt som samlebetegnelse for genteknologi (s.d.) og i det hele taget teknologier og videnskaber der beskæftiger sig med biologisk manipulation.

Buckyball
En struktur konstrueret af individuelle kulatomer. Strukturen har facon som en fodbold, men er ikke større end omkring 1 milliondel millimeter.

Capturing software
Et parameter for at måle kompleksitet, jf. den definition på kompleksitet som anvendes i Baade-Og. Capturing software handler om, at nogle enheder i et system bliver så avancerede, at de overtager andre enheders “grammatik” eller benytter sig af deres arbejde.

Celle
Materiale som er afgrænset af en membran, der tillader visse molekyler at komme ind og andre i at slippe ud. For at vi vil kalde det en levende celle, vil vi forlange, at den både formerer sig og overbringer information om struktur og funktion videre til de nye celler. Tidlige celler i urhavet, som ikke nødvendigvis var levende, vil vi kalde proto-celler. Jordens første levende celler var anaerobe (dvs. ikke-iltforbrugende). De første aerobe celler (iltforbrugende) celler opstod for 1,5 mia. år siden, da atmosfærens iltindhold var steget til nær 1%. Man skelner i dag mellem prokaryote (s.d.) og eukaryote (s.d.) celler. Sidstnævnte er større og mere komplekse ende de prokaryote celler. Eukaryote celler er basis for de komplekse, flercellede organismer, som f.eks. os selv.*

Chip
Integreret kredsløb i en computer. Programmeringsmedie. I dag bygger de på et princip, hvor strøm ledes igennem et kredsløb og lagrer information i form af forbindelser, der er enten tændte eller slukkede. 1 eller 0. Fremtidens computere kommer muligvis til at være baserede på chips, der er opbygget af DNA (s.d.) eller hvor informationen lagres i individuelle atomer, i den atomare partikel qubitten (s.d.).

Co-evolutionær diversitet
Et parameter for kompleksitet jf. den definition på kompleksitet som anvendes i Baade-Og. Co-evolutionær diversitet er afgørende for om et komplekst system er solidt eller sårbart. Når enhederne har udviklet sig til at blive forskellige i hinandens gensidige selskab (det kan være dyrene i en biotop eller virksomhederne i et lands økonomi) er der tale om et solidt system, hvor enhederne passer til hinanden og har gensidigt udbytte af hinanden. Har enhederne ikke haft mulighed for at udvikles i en gensidig, vekselvirkende evolutionær proces, risikerer systemet at blive meget sårbart, fordi enhederne ikke har behov, der er afpassede i forhold til de øvrige i systemet.

Cornucopianere
Kommer af det latinske ord “cornu”, som betyder horn, og refererer til et overflødighedshorn. Betegnelsen dækker over en økonomisk filosofi, ifølge hvilken man er overbevist om, at moderne teknologi kan løse jordens ressource­problemer.

Cortex
Det yderste, krøllede lag af vores hjerner, dét der ligger lige under hovedskallen. Cortex opstod med pattedyrene for 160.000.000 år siden, og jo større overfladeareal af cortex, der er krøllet sammen under hovedskallen; “jo mere krøllet hjernen er”, desto højere intelligens. Cortex er opdelt i områder, som relaterer sig til sprog, hukommelse, abstrakt tænkning og den bevidste/klarovre styring af vores muskler. – Se også “pandelapperne”.

Cybernetic organisms – “cyborgs”
Enheden af organismer – hovedsagligt mennesker – og deres “tekniske forlængelse”. Typisk folk som har fået implanteret kunstige organer. Disse implantater kan enten være nanoteknologi (s.d.) eller for den sags skyld større “mekaniske” ting, såsom en kunstig hofte.

Cyberspace
Det kunstige “rum” som eksisterer i computeren eller ude på internettet.

DDT
Diklor-difenyl-triklor-ethan. Insektbekæmpelsesmiddel, som er så farligt, at det nu kun må anvendes på dispensation. 1 milliontedel af 1 milliontedel af 1 gram er nok til at dræbe 1 flue.

Dekompleksitet
Et parameter for kompleksitet, jf. den definition på kompleksitet som anvendes i Baade-Og. Dekompleksitet er dét, som sker, når en hel gruppe af enheder i et komplekst system udryddes eller udkonkurreres på en gang. Et typisk eksempel er alle typograferne, som blev arbejdsløse stort set på en gang, de offset-trykkeriet blev indført.

Dioxin
TCDD, 2, 3, 7, 8-tetraklor-dibenzo-paradioxin. Et af de farligste affaldsprodukter, som det endnu er “lykkedes” at frembringe. Stoffet er et biprodukt ved forskellige former for kemisk produktion (f.eks. plantegifte), men opstår også ved f.eks. afbrænding af PVC og materialer som indeholder PVC (s.d.). Stoffet kan ikke nedbrydes i kroppen, og udskilles kun ekstremt langsomt. Lademann’s Leksikon skriver: Selv små mængder medfører fosterskader, hudsyg­domme, lever- og nyreskader. Under Vietnam-krigen fordeltes store mængder dioxin i landskabet samtidig med flyspredning af bladfjernende midler. Ved Seveso-ulykken i 1976 medførte en eksplosion udslip af ca. 100 kilo dioxin, som gjorde et stort landområde ubeboeligt og påførte beboerne store lidelser.

DNA
Det store molekyle i kernen af alle levende celler, dét som indeholder informationen om organismens opbygning. DNA har form som en snoet stige. Stigens sider udgøres af kæder af alternerende sukker- og fosformolekyler. Stigens trin udgøres af såkaldte baser. Tilsammen kaldes en base med det tilhørende sukkermolekyle og fosformolekyle (fra “stigens side”) for en nukleotid. Sekvenser af nukleotider i DNA-molekylet kaldes gener. Der findes i alt fire forskellige baser i DNA-molekylet. det er de samme fire baser, der indgår i alle levende organismer.*

Docu-soap
Ordet står for en blanding af “dokumentar” og “soap-opera”. I dokumentargenren forsøger man at skildre verden som den er, idet dokumentaristen ofte er “en flue på væggen” eller optræder som journalist. Soap-opera er en type tv-serie, hvor man uge efter uge følger den samme håndfuld mennesker, og manuskripterne er skrevet, så personerne aldrig gennemgår nogen udvikling (ingen bliver klogere), og typisk kan serierne nærmest køre i en evighed. Typiske “soaps” er Dollars, Dallas og Glamour. I docu-soap-genren følger man altså typisk en flok mennesker “fra virkeligheden”, men fortællestilen lægger sig op ad fiktionen, historien kan i princippet køre uendeligt og underholdnings­elementet spiller en betydelig rolle.

Drømmerejse
Den “rejse” ind i andre bevidstheds- eller klaroverhedslag, som en shaman foretager sig under en trance. På drømmerejsen indhenter shamanen viden om ting i denne verden fra de forfædre eller totem-dyr som befinder sig i oververden eller underverden (s.d.)

Elliott-bølger
Et bestemt mønster, som er iagttaget i udviklingen inden for mange områder. For eksempel børskurserne og befolkningstilvæksten. En Elliott-bølge består af op- og nedadgående bølger, og de er i sig selv opdelt op- og nedadgående bølger, og det interessante er, at antallet af bølger inden i bølger altid fordeler sig efter tallene 3, 5 og 8.

Emergens / emergente systemer
Det fænomen, at enkeltdele, der virker sammen, har en anden egenskab, end hvis de virker hver for sig. F.eks. har hjernen den emergente egenskab at kunne tænke, skønt ingen af hjernecellerne hver for sig kan tænke. En vanddråbe er flydende, skønt intet vandmolekyle har denne egenskab. En strøm af biler kan tilsammen skabe en trafikprop, skønt én bil alene ikke kan skabe en trafikprop.*

Entropi
Et kvantitativt mål for mængden af uorden i et fysisk system. Globalt (f.eks. samlet for hele universet) vil entropien altid vokse. Lokalt kan entropien derimod godt mindskes på bekostning af en mindst lige så stor entropiforøgelse et andet sted. Levende organismer er et vigtigt eksempel på et system, hvor entropien falder, men på bekostning af at den vokser langt mere andetsteds (f.eks. gennem entropiforøgelsen ved nedbrydning af føde, forbrug af solvarme, etc.).*

Episteme
Tankesystemer som dikterer, hvad der kan regnes for viden eller sandhed, og hvad der ikke kan.

Epistemologi
Læren om al videns grundlag. Videnskabslære eller erkendelseslære. Hvad kan vi overhovedet vide noget om, og hvad er præmisserne for, at vi kan vide det?

Eukaryot
Kompleks celle, hvori der findes både en kerne med DNA, mitokondrier med deres egen DNA og (hos planter) kloroplast.*

Evolution
Rolig og jævn udvikling i modsætning til en revolution. I biologien refererer evolutionen til arternes langsomme udvikling fra encellede organismer til højere dyrearter og planter over de ca. 3,5 milliarder år, hvor der har været liv på jorden.*

Evolutionær Stabil Strategi (ESS)
Når alle arterne i en biotop lever i symbiose med hinanden, kan det ikke betale sig for individerne at mutere til noget, der er alt for anderledes, nyt eller afvigende. Systemet er allerede i balance, og det giver ikke nogen overlevelsesfordel at være anderledes end arten allerede er. Den valgte genetiske “strategi” er stabil i de givne omgivelser.

Falsificérbar
En påstand er falsificerbar, hvis den i princippet kan modbevises eksperimentelt. Falsificerbarhed er en nødvendig forudsætning for en videnskabelig teori. *

Farisæerne
Jødisk religiøs retning på Jesu tid. Den opponerede mod den herskende religiøse retning, saddukæerne (s.d.). Eftertiden har sikkert overdrevet modsætningerne mellem Jesus og farisæerne, men de havde det væsentlige til fælles, at de mente, at de jødiske skrifter og traditioner kunne fortolkes og tilpasses efter virkelighedens verden og problemstillinger. Efter det jødiske tempels ødelæggelse år 70 e.v.t. blev farisæerne den dominerende jødiske retning.*

Faseovergange
Dét der sker, når et system skifter fra én tilstand til en anden. Når for eksempel en isklump smelter og bliver til vand.

Fibonaccital / Fibonacci sekvenser
En talrække, hvor man hele tiden lægger det forrige tal til. For eksempel talrækken 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21 etc.

Flygtig Strategi
Gener (s.d.) og memer (s.d.) overlever gennem en evolutionsproces af reproduktion-mutation-selektion. Memer og bakterier har en flygtig strategi for deres reproduktion, det vil sige at hhv. memplexer (s.d.) og bakterier kan udveksle arvemateriale mellem hinanden (horisontal mem- eller gen-spredning (s.d.)). Dette betyder, at de ikke har den store sikkerhed for, hvilke hhv. memer og gener som bliver videreført til næste generation. Gode memer eller gener kan relativt let risikere at blive erstattet af mindre gode memer eller gener. – “Gode” i sammenhængen vel at mærke…

Fraktaler
Mønstre hvor samme mønster hele tiden gentager sig inden i sig selv. Skyer er fraktalt opbyggede af de samme fluffy faconer inden i de samme fluffy faconer inden i…

Fri vilje
I Baade-Og anvendes begrebet udelukkende i psykologisk forstand: Har man vilje nok til at handle på tværs af sine drifter.

Fullerenes
Et andet ord for Buckyballs (s.d.).

Fylogenese
Artens udvikling fra de første celler i ursuppen og frem til dens udseende i dag. Se også ontogenese.

Følelser
Styres af det limbiske system (s.d.), som opstod med pattedyrene for 160.000.000 år siden.

Gener
Et gen er en sekvens af en DNA-streng (s.d.), en arbejdsanvisning på hvordan proteiner skal bygges og sættes sammen. Det er den bestemte kombination af bestemte proteiner, der bestemmer hvilken type organisme, DNA’et frembringer.

Genmodificerede organismer (GMO)
Organismer, hvis arvemateriale DNA (s.d.) er blevet ændret ad kunstig vej, således at organismerne har fået tilført bestemte egenskaber, de ikke var udstyret med fra naturens side. For eksempel kan visse frugter gensplejses (s.d.) til at producere bestemte typer medicin, eller afgrøder kan gensplejses til at indeholde en type gift, der gør, at skadedyr ikke spiser dem.

Gensplejsning
Egenskaber fra én type organisme overføres til en anden type organisme, som ikke fra naturens side har disse egen­skaber. Når man gensplejser, tager man en sekvens – kortere eller længere – fra DNA’strengen fra cellekernen i én organisme og flytter den til cellekernen i en celle fra en anden slags organisme, i håbet om at den tilførte bid DNA vil sætte sig sammen med modtagerorganismens DNA-streng på den måde man har plan­lagt. Dernæst sørger man for, at den celle, som har fået tilført de nye gener, formerer sig i en eller anden form for næringsemne, så man kan bruge de gensplejsede celler som medicin, eller, hvis det er en ægcelle, man har tilført fremmed genetisk mate­riale, så sætter man ægget op i en liv­moder, og håber på at det bliver til et foster, som kan overleve.

Genterapi
En færdigudviklet organisme (for eksempel et barn eller en voksen patient) får injiceret cellemateriale, der er udstyret med de gener, som organismen (patienten) selv mangler.

Grooming
Desværre har vi ikke et godt ord for det på dansk. “Pelspleje” dækker kun en lille del af det, som grooming indebærer. Grooming indebærer nemlig også omsorg og indebærer en social kontakt mellem den der bliver groomet og den der groomer.

Historicisme
Den betragtning at Historien eller verden har en retning mod et bestemt mål.

Historisme
Den betragtning at vi alle er et produkt af Historien og de historiske omstændigheder, som vi lever under.

Homo
Den art, vi selv tilhører. De tidligste forfædre af denne art, var homo habilis, som opstod for omkring 2,5 millioner år siden. Det var formentlig dem, der for alvor satte gang i udviklingen af vore pandelapper (s.d.).

Homo Liquens
Den type menneske som ifølge Baade-Og bliver konsekvensen af de nye teknologier og samfundsforhold, som nutiden er ved at skabe.

Horisontal spredning
Se Vertikal spredning.

Humanisme
En kulturstrømning som opstod i renæssancens begyndelse, hvor det enkelte menneske betragtes som et mål i sig selv. Fra midten af 1800-tallet desuden en kulturel strømning, der forsøger at overvinde kulturkløfter mellem folkeslag.

Hvem-jeget
Den jeg-opfattelse som individet opnår, når han begynder at forstå sin egen relation til andre. Typisk begynder børn i 4-5-årsalderen at spørge, hvem de selv er, og mor eller far fortæller dem, at de er fætter til den og den, eller søster til den og den. Deres hvem-jeg er defineret af flokken; af relationen. Det første hvem-jeg, som individet bliver klarover, er altså “Det relationsbestemte hvem-jeg”. Dette hvem-jeg er niveau 7 af Theory of Mind (s.d.).

“Det løsrevne hvem-jeg” tilegner vi os i puberteten: vi finder sammen med dem, vi deler interesser eller frustrationer med, og løsriver os fra familien og dens definition af, hvem vi er. Vi står på egne ben. Det løsrevne hvem-jeg er niveau 8 af Theory of Mind.

I fylogenetisk (s.d.) sammenhæng; i løbet af evolutionen, er det Baade-Og’s tese, at det relationsbestemte hvem-jeg opstod for omkring 100.000 år siden, da de første moderne homo sapiens opstod og udviklede jægersamlerkulturer med komplekst sprog og kultur.

Det løsrevne hvem-jeg er derimod et rent kulturelt fænomen, og det er gradvist blevet udviklet i takt med at landbrugskulturerne udviklede store bysamfund, hvor der var individuelle valg- og handlemuligheder.

Ikke-lineære systemer
Ikke-lineære systemer er kendetegnede ved, at det er summen af begivenheder, som skaber en virkning. I lineære systemer kan man gå fra årsag til virkning og fra virkning til årsag. I ikke-lineære systemer, kan én årsag have et uforudsigeligt antal virkninger, og man kan ikke ud fra virkningen gå tilbage til årsagen.

Intelligens
Evnen til at bruge den information, man er klarover, på den mest hensigtsmæssige eller komplekse måde, samt evnen til at kunne løse nye problemer.

Interaktion / vekselvirkning
Den effekt enheder i et system har på hinanden.

Intuition
Det erkendelsesmæssige område, som ligger uden for klaroverheden (s.d.), men som alligevel kan indgå i vores valg og beslutninger.

Klaroverhed
Det traditionelle bevidsthedsbegreb bliver i Baade-Og Tirsdag delt op i bevidsthed (s.d.) og klaroverhed. Bevidsthed defineres som et fysisk relateret fænomen, klaroverhed defineres som et erkendelsesmæssigt fænomen. Både gennem evolutionen (fylogenetisk) og gennem opvæksten (ontogenetisk) stiger klaroverheden. Dette skyldes at evolutionen har frembragt stadig mere komplekse hjerner, og gennem livet tilegner individet sig stadig større evner for refleksion over omverden og over sin egen situation i omverdenen. Det voksne individ er selvrefleksivt og selvklarovert.

Kloning
Arvematerialet i en ægcelle udskiftes med arvematerialet fra et allerede eksisterende individ, som man gerne vil skabe en kopi af.

Kompleksitet
I Baade-Og defineres kompleksitet ved tre faktorer: Strukturel dybde, co-evolutionær diversitet og capturing software. S.d.

Komplementaritet
Forholdet mellem to påstande eller situationer, som gensidigt udelukker hinanden, men tilsammen er nødvendige og tilstrækkelige til at forklare fænomenet.*

Kreationisme
Fra engelsk Creationism, fra latin Kreation, skabelse. Den overbevisning, at Skabelsesberetningen fra Første Mosebog kan bruges til at beskrive, hvordan Jorden rent fysisk er blevet til. – Altså at Verden blev skabt af Gud på seks dage.

Krybdyrhjernen
Rygraden og hjernestammen, de allerældste og inderste – eller dybet liggende – dele af vores hjerner. De dele af hjernen som tager sig af de funktioner som er basale for overlevelsen: vejrtrækning, fordøjelse, reflekser og f.eks. styring af vores søvnrytme.

Kryogenetik
Nedfrysning af de døde med henblik på senere optøning til et nyt liv, når dét, som de i sin tid døde af, ikke længere er et problem.

Kvantefysik
Den del af fysikken som beskæftiger sig med de mindste dele i universet (kvanterne). Også kaldet kvantemekanikken. Selvom enormt mange eksperimenter og ræsonnementer har verificeret kvantemekanikkens rigtighed, opfatter vi den ofte som værende i modstrid med vores umiddelbare intuitive billede af naturen. F.eks. kan en elektron ifølge kvantemekanikken være flere steder samtidig.*

Kvantecomputer
Muligvis fremtidens computer. I modsætning til de nuværende computere, der anvender integrerede elektroniske kredsløb (chips s.d.), benytter kvantecomputeren den atomare partikel qubitten (s.d.) til lagring af information.

Limbisk system
Den del af hjernen, som styrer vores følelser. Det limbiske system ligger “uden på” de ældste dele af vores hjerner, krybdyrhjernen (s.d.) og under cortex (s.d.).

Mana
En kraft som ifølge mange jægersamler-mytologier findes i mennesker og ting. Det er mana, som afgør, om man er en god fisker eller jæger eller medicinmand. Mana kan påvirkes gennem ritualer, og mana kan overføres fra én person eller ting til en anden. Man kan også beskytte sig eller udnytte mana gennem brug af amuletter.

Masse-nano
Materialer med nanostrukturer som frembringes gennem traditionelle kemiske metoder.

Mediering
En formidling, mægling eller forsoning mellem to yderligheder eller modsætninger. Begrebet stammer fra den tyske filosof Hegel, der mente, at al virkelighed er et resultat af en konstant vorden – altså at verden hele tiden er i gang med at blive til – og at i denne konstante vorden ophæves modsætninger, idet de medieres.

Meliorisme
Den opfattelse, at verden kan forbedres eller går i retning mod det bedre.

Memer
Kultur-DNA. Handlinger som kan kopieres fra person til person, men som ikke er reflekser. Det er memetisk at spise med en gaffel, men det er ikke memetisk at spise. Det er memetisk at tale, men ikke at gabe eller grine. Det er en specifik menneskelig egenskab, at vi som spædbørn spontant kopierer ansigtsudtryk, og det er unikt for menneskene at vi gennem hele vores opvækst imiterer stadig mere og mere komplekse handlinger, som vi ser eller hører i vores omgivelser.

Memplexer
Samlinger af memer. At synge er memetisk, en hel sang eller en opera er et memplex. At sige et ord er at kopiere et mem, en bøn er et memplex; en hel religion med alle dens dogmer, ritualer og bønner er et memplex. – Se også Flygtig Strategi og Stabil Strategi.

Mikroteknologi
Teknologi i mikrometer-størrelse. 1 milliondel meter; 0,000001 meter. Det vil sige den moderne elektronik, som er baseret på de elektroniske kredsløb.

Milliteknologi
Teknologi i millimeter-størrelse. 1 tusindedel meter; 0,001 meter. Lommeuret, for eksempel. Udtrykket er opfundet til bogen. For at illustrere den teknologi, som fandtes inden mikroteknologien (s.d.).

Mode-locking
Et fænomen som opstår, når forskellige svingende eller pulserende enheder befinder sig i samme system. Efter et stykke tid låser de sig fast på den samme puls og svinger i takt.

Molekylær fabrikation
En form for nanoteknologi (s.d.) hvor nanobotter (s.d.) kan bygge molekylære strukturer i et sådant omfang, at vi kan bygge materialer eller væv molekyle for molekyle. For eksempel kunstigt muskelvæv, træ eller nye, lettere og mere holdbare materialer til fly og biler.

Nano-
En milliarddel. En nanometer er 0,000000001 meter.

Nanobotter
Maskiner i nanostørrelse, som kan bygge ting molekyle for molekyle. Får man dem først til at fungere, kan de i princippet bygge hvad som helst fra enkeltstående atomer. En af hovedpinerne ved teknologien er dog, hvordan man skal få nanobotterne til at holde op igen, når de har bygget dét man ønskede fra dem. Skrækscenariet er, at de måske ikke er til at stoppe, og derfor bliver ved med at arbejde, indtil de grundstoffer som de bygger af, er brugt op, og det eneste som er tilbage er “gråt smat”. En anden anvendelsesmulighed for nanobotter er inden for medicinen, hvor man muligvis vil kunne sende nanobotter ind i organismen for at rette op på cellefejl, distribuere medicin udelukkende til det område der behøver den etc..

Nanofabrikation
Nanoteknologi (s.d.) hvor molekylestrukturer genererer større strukturer af sig selv. For eksempel kredsløb til brug i computere.

Nanomikroskoper
Ikke mikroskoper i normal forstand, hvor man kigger gennem en linse for at se sit objekt. Nano er cirka 500 gange mindre end lysets bølger, og derfor kan man slet ikke under nogen omstændigheder “se” ting i nanostørrelse. Dét som mikroskoperne gør, er at de “føler” molekylernes overflade, og dette kan så synliggøres på en computer.

Nanoteknologi
Teknologi i nanostørrelse. Et andet ord for teknologien er atomteknologi, da den i høj grad handler om at arbejde atom for atom. – Dog ikke at forveksle med den atomteknologi, som går ud på at få energi fra atomerne ved at spalte dem.

Nodes
Enheder i et netværk. I de sociale strukturer er vi alle sammen “nodes”. I den trafikale og samfundsmæssige infra­struktur er det byerne, der er det.

Ontogenese
Individets udvikling fra ægcelle til voksen. Man siger at ontogenesen afspejler fylogenesen (s.d.); at individets udvikling som foster afspejler den evolution, som individets art har gennemgået siden ursuppen. I Baade-Og Tirsdag hævdes desuden for menneskets vedkommende, at fylogenesen – kulturelt set i hvert fald – afspejler ontogenesen.

Oscillation
Svingning.

Oververden og underverden
Ifølge den typiske jægersamler-mytologi og shamanisme (s.d.) lever menneskene i en mellemverden, mens forfædrene og byttedyrene holder til i oververden og underverden. Shamanen kan gennem en drømmerejse nå frem til oververden og underverden og få ting at vide om mellemverden eller genetablere det gode forhold til fangstdyrene, hvis stammen har forbrudt sig mod dem.

Pandelapperne
Det område af cortex som ligger længst fremme – “i panden”. Pandelapperne er det område i hjernen, som giver os de unikt menneskelige egenskaber, som adskiller os mest markant fra chimpanserne: evnen til abstrakt tænkning, sprog, matematik, musik, kommunikation og selvklaroverhed (selvbevidsthed).

Paradigme
Fremmedordbogen siger følgende: “mønstergyldigt eksempel, mønster; grammatisk bøjningsmønster; – et sprogs system (…); paradigmeskift overgang fra én forskningsmetode til den anden (fx fra Newtons fysik til Einsteins).” Ordet er altså mere eller mindre umuligt at få hold på, og de fleste gange, hvor det anvendes, er det netop i forbindelse med skiftet mellem to paradigmer, det gamle og det nye. Men det bliver man jo i og for sig ikke klogere af, hvis man ikke ved, hvad begrebet paradigme dækker over i sig selv. Så ved man bare, at vi går fra én ting, vi ikke kan definere, hvad er, til en ny af samme slags. I Baade-Og er et paradigme defineret som et forventningsfelt. I bogen Videnskaben eller Gud defineres et paradigme som et “forbillede der bestemmer forskningens arbejdsområde, arbejdsmetode og de svar, man stort set kommer frem til.” – Jeg antager at der skulle have stået: “Forbillede der bestemmer forskningens arbejdsområde, arbejdsmetode og stort set de svar, man kommer frem til.”

PCB
Poly-klor-bifenyl; en stor gruppe organiske stoffer, som har fundet udstrakt teknisk anvendelse, men hvis miljø­forure­nende virkning i de senere år er blevet stærkt diskuteret. De forskellige forbindelsers fysiske og kemiske egenskaber, herunder giftigheden, varierer betydeligt. Generelt kan stofferne betegnes som vanskeligt nedbrydelige, og de vil derfor normalt ikke ødelægges i naturen, men tværtimod ophobes. Kilde: Lademanns Leksikon.

Phtalater
Kemisk blødgører til plastmaterialer. Stoffet er under mistanke for at have østrogenlignende effekt (s.d.) men bruges alligevel flittigt i f.eks. hospitalsudstyr og i forbindelse med fødevareemballage.

PVC
Polyvinylklorid: et plastmateriale som især bruges til bord- og gulvbelægning (vinyl) samt til rør, slanger og kunst­læder. Stoffet smelter ved 100 °C og danner dioxin (s.d.) ved afbrænding. Ofte anvendes phtalater (s.d.) til blød­gøring af PVC.

Planøkonomi
Centraldirigeret økonomi, hvor staten har dispositionsretten over produktionsmidlerne og tilrettelægger produktionen. Modsat markedsdirigeret økonomi.

Positivisme
Filosofisk retning der har naturvidenskabens empiriske forskning som forbillede. Tager afstand fra at behandle meta­fysiske problemstillinger.*

Prokaryot
Simpel lille celle uden cellekerne og med DNA (s.d.) frit i cellen. De første (anaerobe) celler på Jorden var prokaryote.*

Psykofarmaka
Medicin som påvirker eller ændrer psyken. Antidepressive midler for eksempel.

Qubit
Atomar partikel.

Replikator
En hvilken som helst form for enhed, der kan lave flere af sin egen slags. Mennesker for eksempel. Eller encellede organismer. Eller DNA. Eller memer (s.d.)

RNA
Det molekyle som i levende celler bringer informationen om proteinernes struktur fra DNA (s.d.) ud i cellen, hvor aminosyrerne så samles til proteiner ud fra denne opskrift. RNA består ligesom DNA af fire forskellige nucleotider, hvoraf tre er de samme som DNA.*

Romantikken
Kulturel strømning fra første halvdel af 1800-tallet. Begrebet “Romantikken” dækker ikke over det, vi normalt forstår ved “romantik”, altså stævnemøder, to lys på et bord, og ømme blikke i solnedgangen. Men der er dog en vis sammen­hæng alligevel. Det stemningsfyldte kom i fokus i Romantik­ken. Den handlede om “ånden i naturen”, at naturen skulle opleves og sanses ikke blot tjene som råvare og byggemateriale eller studie­objekt for en alt mere usentimental videnskab. Den Romantiske tankegang kom til udtryk i kunst, litteratur og religion, som en dyrkel­se af “det oprindelige”, det folkelige, det sentimentale, det idylliske og et (utopisk) ideal om til­bagevenden til en urtilstand af harmoni og skønhed.

Rækkefølgelighed
Sequentiallity på engelsk. Når ting kun kan ske i en given rækkefølge. Hvis man taber et æg på gulvet, for eksempel, og det går i stykker, så er der ingen mulighed for at samle det igen. Det kaldes også videnskabelig tid.

Saddukæerne
Jødisk religiøs gruppe der dominerede Jerusalem og Templet på Jesu tid og vendte sig afvisende over for både Jesu og farisæernes (s.d.) forsøg på at fortolke den jødiske tradition. De var den tids bibelfundamentalister. De forsvandt ud af historien, da det jødiske tempel blev ødelagt i år 70 e.v.t.*

Selvorganiserende systemer
Et hvilket som helst form for system – økonomi, samfund, biologi, skolegård, myretue etc. – hvor enhederne ikke kender hele systemet og derfor ikke kan overskue hele systemet, men hvor alles individuelle interaktion udelukkende bestemmes af den enkelte enheds erfaring i systemet. Tilsammen skaber summen af enheders handlinger så dét system, som har orden og struktur, men ordenen og strukturen er opstået af sig selv. Der er ikke nogen, der har planlagt eller bestemt den.

Selv-similaritet
“Selv-ens”. Det samme mønster gentages inden i det samme mønster. Mønstrene i fraktale (s.d.) systemer er selv-semilære.

Semiotik
Humanistisk videnskab som beskæftiger sig med tydningen eller tolkningen af tegn. Disse tegn kan være alt lige fra fodsporene efter en hare, til urmenneskets hulemalerier, til piktogrammer på toiletdørene, til signalerne i en tv-reklame, til det tøj vi vælger at gå i eller til organisationsstrukturen i en virksomhed.

Shaman
Normalt taler man kun om shamaner i forbindelse med eskimoiske eller indianske kulturer, men i Baade-Og bruges det som samlet betegnelse for dét, der sker, når en person går i en form for trance; skifter bevidsthedstilstand; tager på en drømmerejse (s.d.) og “indhenter” informationer fra oververden eller underverden (s.d.).

Skalafri netværk
Netværk hvor mange har få forbindelser og meget få har mange forbindelser. Derfor er der ikke nogen “skala” som angiver det typiske antal forbindelser i netværket. Modsat tilfældige netværk (s.d.). De fleste naturlige og selvorgani­serende netværk er skalafri, og grundreglen er, at alle enheder (eller nodes s.d.) i netværket har en præference for at stå i forbindelse med de enheder i netværket, som allerede har mange forbindelser. Jo mere populær man er, desto mere populær bliver man.

Stoppeproblemet
Også kaldet Turings Stoppeproblem, fordi det var Alan Turing der opdagede og formulerede det: Når man sætter en com­puter i gang med en beregning, som aldrig har været udført før, så ved man ikke, om den nogensinde vil komme til et resultat, før den kommer til et resultat. Man kan med andre ord ikke på forhånd sige, om den nogensinde vil stoppe.

Stabil Strategi (SS)
Flercellede organismer kan kun videreføre arvemateriale vertikalt, det vil sige fra forældrene til næste generation. De kan ikke udveksle gener med hinanden “horisontalt”. Memplexer (s.d.) kan derimod få deres memer videreført gennem en vertikal spredning, når forældre giver deres memer (s.d.) videre til deres børn, men memplexerne er under stærk indflydelse fra den horisontale memspredning, og dermed den Flygtige Strategi (s.d.). – Stabil Strategi må ikke forveksles med Evolutionær Stabil Strategi (ESS) s.d..

Strange attractors
I kaotiske (s.d.) systemer opstår ofte et mønster, som al aktivitet i systemet synes at styre ind efter eller tiltrækkes af – deraf navnet attractor. Dette mønster er uforklarligt – deraf navnet strange.

Strukturel dybde
Et parameter for at måle kompleksitet, jf. den definition på kompleksitet som anvendes i Baade-Og. Strukturel dybde er et udtryk for at enhederne i et system bliver mere og mere specialiserede i deres evige kamp for at overleve i konkurrencen med de andre i systemet.

Superstrenge
De absolut mindste bestanddele i atomet.

Symbiose
En situation hvor to organismer lever i tæt samspil med hinanden, til gavn for mindst én af parterne. F.eks. er sameksistensen mellem os selv og vores tarmbakterier en symbiose til gavn for begge parter.*

Talidomid
Beroligende medikament som i 1960’erne blev givet til gravide mod kvalme, men som hos en del gav stærke misdannelser hos fostrene.

Talmud
Samling af jødiske lovbud, leveregler, fortolkninger og traditioner, der er tilføjet Toraen, de fem Mosebøger.*

Telomerer
En del af kromosomet som kan reparere celler eller medvirke til reparationen af celler i organismen. Det ser p.t. ud som om korte telomerer er ensbetydende med aldring og død.

Termodynamik
Varmelære. Læren om varme som energiform og stoffernes tilstandsforandringer som følge af varmeændringer. Termodynamikkens (=varmeteoriens) første og anden hovedsætning er blandt de mest fundamentale sætninger i fysikken.*

Termodynamikkens 1. hovedsætning
Energi kan ikke opstå af ingenting.*

Termodynamikkens 2. hovedsætning
En af fysikkens mest fundamentale grundsætninger. Den siger, at i et lukket system vil entropien (mængden af “uorden”) aldrig mindskes. Med et lukket system menes et system, der ikke vekselvirker med omgivelserne (f.eks. en meget velisoleret termoflaske, eller hele universet). I en levende organisme mindskes entropien lokalt, men det er ikke i modstrid med 2. hovedsætning, fordi liv ikke er et lukket system, men derimod et system, der kun kan opretholdes ved at energi glider gennem det fra omgivelserne. Se også entropi.*

Theory of Mind
I hvor høj grad man er klar over, at andre har et sind. Der findes ikke noget ord for det på dansk. Baade-Og anvender Peter Gärdenfors’ opdeling af Theory of Mind i seks niveauer:

  1. En indre verden – evnen til at planlægge.
  2. At spejle andres følelser – empati.
  3. At være klar over andres opmærksomhed – man kan forstå, hvad andre fokuserer blikket på.
  4. At være klar over andres hensigter – man kan forstå, hvilket mål andre individer har med deres handlinger.
  5. At have en forestilling om, hvad andre tror eller vil; hvad andres indre verden rummer lige nu. Man har opdaget “duet”.
  6. Man kan tænke over, hvad man selv tror eller vil. “Selvklaroverhed” bliver det kaldt i Baade-Og Tirsdag. Det bliver også kaldt klaroverhed om at-jeget; at-jeg-er.
    Baade-Og Tirsdag introducerer desuden Theory of Mind niveau 7 og 8:
  7. Klaroverhed om hvem man selv er i flokken. “Det relationsbestemte hvem-jeg” bliver det kaldt i Baade-Og tirsdag.
  8. Klaroverhed om hvem man er løsrevet fra flokken. “Det løsrevne hvem-jeg”.

 

Tilfældige neværk
Netværk hvor enhedernes præferencer mht. hvem de står i forbindelse med er tilfældige. (Modsat skalafri netværk s.d.). Når alle enheder (eller nodes s.d.) kobler sig til andre enheder uden nogen særlige præferencer, så vil der opstå et bestemt antal af forbindelser som er det typiske. Det er muligt at finde et gennemsnit for antallet af forbindelser pr. enhed.

Totem
En hyppig forestilling i jægersamler-kulturer er, at en enkelt stamme eller enkelte personer kan have et totem-dyr. Man “er” dette dyr eller står i en særlig forbindelse med det.

Den enkelte ørn eller den enkelte bjørn er desuden en repræsentant for “over-dyret”; for hele arten og det enkelte dyr ses ikke som et individuelt dyr, men som en repræsentant for totaliteten af f.eks. ørne eller bjørne. Da det for jægersamlerne gælder om at stå på god fod med arten som helhed, er der strenge ritualer for, hvordan man jager eller behandler de enkelte dyr. Har stammen forbrudt sig mod arten, kan shamanen (s.d.) tage på en drømmerejse (s.d.) og få at vide, hvordan det gode forhold til fangstdyret skal genoprettes.

Verificérbar
En påstand, der eksperimentelt kan bevises, siges at være verificérbar. Det er en nødvendig forudsætning for, at en teori kan accepteres som videnskabelig erkendelse.*

Vertikal spredning
Flercellede organismer kan kun sprede deres arvemateriale fra forældrene til afkommet, de kan ikke udveksle arvemateriale/DNA med hinanden; de kan ikke foretage en horisontal spredning. Vertikal spredning sker over tid, horisontal spredning sker i tiden.

Østrogenlignende stoffer / østrogenlignende effekt
Hormoner er organismens signalstoffer. Forstået på den måde, at forskellige kirtler udskiller forskellige hormoner, når cellerne ude i organismen skal have besked om, at en given proces skal sættes i gang. For eksempel begynder testiklerne at producere testosteron i forbindelse med puberteten, og når dét bliver sendt ud i blodet, opfatter knogle­celler, hjerneceller, muskelceller etc. det som et signal til, at kroppen skal blive mere maskulin: stærkere muskler, skægvækst, dybere stemme osv. Helt konkret fungerer det på den måde, at hormonet er en slags “nøgle”, det har en bestemt molekylær struktur eller facon. Cellerne ude i kroppen har så et “nøglehul” som hormonerne passer til. Og når en nøgle sætter sig i nøglehullet, så går cellen i gang med at varetage den opgave, som nøglen giver besked om. For testosterons vedkommende er det altså for eksempel muskelcellerne, som får besked om at vokse og blive stærkere. Med høje østrogenmængder i blodet reagerer de celler, som er modtagelige for østrogen, og kroppen bliver mere feminin. Østrogenlignende stoffer er kemikalier som i molekylestruktur minder om østrogen, og som derfor kommer til at narre kroppens celler, så de tror, at de får østrogen og dermed besked om at sætte en feminisering i gang. Det vides i dag ikke, hvor mange kemikalier i vores miljø, som har østrogenlignende effekt. Blandt de hovedmistænkte er phtalater (s.d.), stråforkortere og en række sprøjtemidler.

 

Teksterne mærket med * stammer fra “Videnskaben eller Gud?”, Redaktion: Bent Raymond Jørgensen & Uffe Gråe Jørgensen, DR multimedie, 1998.