Author Archives: Andersen

About Andersen

Baade-Og er skrevet af Jesper Knallhatt . Bag pseudonymet gemmer sig Lene Andersen, systemkritiker, fremtidsforsker, civiløkonom (HA), frafalden stud.teol. og foredragsholder.

Baade-Og Mandag, Tirsdag og Onsdag nu på nettet!

Det har været en drøm siden bøgerne kom ud, at de skulle udgives elektronisk. Selvfølgelig skal de dét! Hvordan f….. kan man skrive fem tykke bøger om fremtiden og så udgive dem på papir?

Well, epub-formatet kan ikke højrestille tekstbokse og illustrationer i en tekst, og derfor har jeg ikke kunnet omformatere bøgerne, så de blev læsbare på nogen meningsfuld måde.

I stedet har jeg så valgt at lægge bøgerne på nettet som pdf; formatet passer helt perfekt til tablets, og selvom man så ikke kan få teksten til at ændre størrelse og tilpasse sig skærmen automatisk, så giver det en god læsbarhed alligevel.

 

Baade-Og Mandag holder!

Har netop genlæst Baade-Og Mandag for første gang siden foråret 2009, da jeg skulle i gang med at skrive den sidste bog i serien. – Konklusion?

Der er enkelte småfejl, bl.a. anvender jeg ordet acceleration forkert, fordi jeg er sproglig student og en klovn. Men jeg har ikke fundet nogen kapitalbrølere – hvilket naturligvis stadigvæk kan være, fordi jeg er sproglig student og en klovn. 😉 Men jeg synes, den holder!

Der er heller ikke noget af indholdet, som virker forældet efter 10 år – bortset fra to bittesmå ubetydelige detaljer: i en enkelt sætning taler Cornelius om telefaxer – de er ude af sproget nu! – og når Tenna bruger sin mobil, er det ikke en smart-phone men en, der kan klappes sammen og har knapper.

Ellers må perioden 2005-2015 siges at være gået nådigt hen over værket.

Jubilæumsgave

Lige fra Baade-Og Mandag udkom i 2005 har det naturligvis været en drøm at udgive bøgerne som interaktive e-bøger med masser af links og ekstra information, quizzer og meget mere.

Desværre tillader ingen eksisterende epub-formater endnu, at man kan have tekstbokse i højre margen – belive it or not! Derfor er Baade-Og endnu ikke udkommet som ebøger.

Gudskelov er tablets blevet opfundet i stedet, og på min egen iPad fungerer pdf-filer af bøgerne faktisk ganske udmærket. Så nu kommer Baade-Og i pdf-format, men uden ekstra goodies. Til gengæld er de gratis.

Hvorfor gratis?

Fordi bogserien har 10-års-jubilæum, og fordi indholdet skal deles og diskuteres så meget som muligt. – Både Jesper Knallhatt og Pamfilia Severinsen synes, at det er en fremragende idé!

Baade-Og har 10-års-jubilæum

Den 17. juni 2005 udkom Baade-Og Mandag – i totalt ubemærkethed. Jeg havde ellers sendt en fantastiske pressemeddelelse til alle landets aviser og deres bogredaktioner, og en ubehjælpelig andersenske.dk-hjemmeside indeholdt følgende baggrundshistorie for værket:

Historien bag Det Andersenske Forlag og Baade–Og

1996
Under et sommerophold i New York udarbejder Lene Andersen synopsen til spillefilmen ”Dublin Traktaten”. En politisk thriller som foregår 30 år ude i fremtiden og handler om de højre- og venstre¬orienterede terrorgrupper, som opstår, da EU’s ministerråd på topmødet i Dublin vedtager at sende de europæiske monarkiers fortsatte eksistens til folkeafstemning.

1997
”Dublin Traktaten” videreudvikles i samarbejde med produktionsselskabet Zeitgeist, hvor et lyst hoved foreslår, at idéen med fremtiden egner sig meget bedre til en tv-serie.

Under arbejdstitlen CPH-1 udvikles tv-serien, som nu handler om livet og arbejdet på Station 1 i København 2027.

I samarbejde med Zeitgeist præsenteres CPH-1 for DR’s TV-drama, der skyder penge i projektets videre udvikling.

1998
Fremtidsuniverset begynder at tage form, hovedpersonerne og deres indbyrdes relationer, konflikter og udviklingsmuligheder er klart definerede, og der er skrives storylines for de første episoder.

På DR begynder dramaturgiatet dog at undre sig over, at serien skal foregå i fremtiden: ”Ku’ den ikke bare foregå i nutiden?” er der nogen der spørger på et møde. Svaret er nej.

DR går (så vidt vides) i gang med at arbejde på Rejseholdet.

Lene Andersen finder på noget andet.

1999
Det er død-ærgerligt, hvis alt det udviklingsarbejde skulle gå til spilde! Hvad nu hvis man skrev en bog om selve processen bag tv-serien? Serien som aldrig blev til noget? For at kunne sige noget om fremtiden var ”trendpendulet” blevet udviklet allerede i 1997, og der var også blevet arbejdet en del med visionerne for teknologiens udvikling de næste 30 år. – Ville det ikke være meget sjovt at skrive en lille pudsig dialog på 40-50 sider mellem en tv-producer og en journalist, om hvordan man laver en tv-serie om fremtiden?

2001
Bogen fylder 350 sider og mangler fuldstændigt struktur.

Det hele pilles fra hinanden, struktureres i fem store dele, og skrives om fra begyndelsen af.

En årelang drøm om at udvikle film og tv er på nippet til at gå i opfyldelse for Lene Andersen, der sideløbende med de to første års arbejde på Baade-Og har arbejdet freelance for blandt andre Nordisk Film, TV3 og Danmarks Radio samt TV4 i Stockholm. Gennembruddet som manuskriptforfatter er formentlig lige om hjørnet…

Men Baade-Og, dens kompleksitet, friheden til at skabe et værk fuldstændig uafhængigt af gængse forestillinger og krav fra andre, samt muligheden for, uden begrænsninger, at kunne følge sin undren og tilfredsstille sin nysgerrighed, sætter karrieren i bero.

Arbejdslegater fra Danske Populærautorer samt arven efter flittige forfædres hårde arbejde på deres midt- og sydsjællandske agre gør løbende projektet økonomisk muligt. – Dersom de, hver på deres måde, havde valgt at bruge deres penge på noget andet, var bogen ganske enkelt ikke blevet skrevet!

2003
Første og anden del af Baade-Og er skrevet igennem første gang. Der mangler endnu meget arbejde på teksten, men den kan præsenteres for et forlag.

I de mellemliggende to år er Dankortet blevet brugt flittigt. Hovedsagligt til indkøb af bøger, mere bogreol, printerpatroner, ny laptop, ny printer, masser af papir og betydelige mængder grøn te.

Arbejdsdagen begynder hver morgen klokken fem eller seks og slutter midt på eftermiddagen. Lørdag er fridag, og aftnerne bruges til sociale aktiviteter i et målrettet forsøg på ikke at blive bims.

2004
Tredje del af bogen skrives færdig. Under vejs bryder senest indkøbte labtop sammen på grund af slitage, og en lettere panikpræget uge uden adgang til fire års arbejde udspiller sig.

Alle dokumenter er dog intakte, og bekendtskabskredsen rummer gudskelov en gedigen computer nørd, som mod en flaske udsøgt rødvin sørger for, at alle dokumenter kan overføres fra den gamle labtop til en ny.

Første og anden del af bogen gives en kraftig overhaling og får deres endelige form.

Ansporet af gode venner, overvejes idéen om at udgive bogen selv.

Da beslutningen først er truffet, er det nærmest en energiindsprøjtning, og Projekt Knallhatt er en realitet!

Det Andersenske Forlag momsregistreres og banken yder beredvilligt et kassekredit.

2005
Der svedes over det første momsregnskab, mobiltelefonerne er umulige at få til at virke, og gælden til banken vokser kun!

Første del af Baade-Og skrives helt færdig, og her opstår den eneste højrøstede diskussion i forbindelse med udarbejdelsen af bogen: Kvantefysikken, kaosteorien, idéhistorien, you name it, alle de komplicerede og komplekse emner, som bogen omhandler, har allerhøjst kunnet afstedkomme mindre misforståelser eller almindelig afdæmpet kritik, men kommasætningen! Den stakkels korrekturlæser er ved at rive hårene ud af hovedet i bare frustration, telefonerne gløder og de samme otte sider faxes, postes, mailes og transporteres frem og tilbage mellem København og Sorø i dagevis! Endelig begynder antallet af røde streger og udråbstegn at svinde ind, og til sidst bliver forfatter og korrekturlæser enige om en kommatering, som fungerer for dialogen.

Så er bogen næsten færdig. Det eneste som mangler, er et index bagest i bogen. Det går fuldstændigt i kage! Dernæst går der endnu mere kage i at overføre manuskriptet til den PDF-fil, som trykkeriet skal bruge til at trykke bogen efter. Tre fulde uger går der fra første forsøg, og til det endelig lykkes at sende filen intakt fra København til Viborg.

 

Musik, liv og menneske

Tirsdag handler blandt andet om musikkens betydning for vores evolution; vi havde sang og musik, før vi udviklede sprog. Tjek videoen og se, hvilken effekt musikken har på en dement hjerne og for det at være menneske.

Oh! By the way, the obligatory ABBA-quote:
Mother says I was a dancer before I could walk, she says I began to sing long before I could talk…

Hvad havde Ritt regnet med?

I Information efterlyser Ritt Bjerregaard tænkende socialdemokrater.

Super! Kunne vi også få nogle tænkende konservative og venstrefolk? Findes der overhovedet nogen i de (førhen) store partier, som bruger den indvendige side af hovedet til at tænke og formulere, hvordan vores samfund bør se ud i fremtiden? Altså sådan på det værdimæssige og overordnede plan: Hvad er det gode samfund i det 21. århundrede? Og hvordan skaber vi det med demokratiske politiske midler?

Efter denne retoriske svada, er mit svar naturligvis: Hvis der er, så skjuler de det eddermame godt!

Nå, men hvorfor er der så ikke det?

Her kunne man jo vende blikket mod fru Bjerregaard selv og spørge: Hvem var det, der lagde vores skolesystem i ruiner i 70’erne?

Og vi har en vinder: Fru Ritt Bjerregaard! – Samt naturligvis det meste af generationen af baby-boomers, der hellere ville have, at vi hang i gardinerne og lavede afrikanske landsbyer i papmache, end at vi lærte stor litteratur og videnskabelige fakta at kende.

Og gevinsten, Fru Bjerregaard: En hel generation af dummernikker, der aldrig er blevet udfordret, som sjældent har fået udvidet vores kulturelle horisont, og som er sendt ud i verden uden dannelse og et vidensfundament at tænke ud fra.

Og så bliver det altså også derefter!

Kunne det måske endda tænkes, at vi lige nu tumler med en generation af politikere, hvor rockerforbindelserne skyder op som paddehatte på en fugtig sommerdag, fordi vi aldrig lærte at spejle os i kvalitetslitteraturens store etiske dilemmaer? Eller fordi vi frarøvet morgensangen aldrig fik alle de vanskelige ord og begreber som skyld, synd, ansvar, håb og retfærdighed helt ind under huden?

Løsningsforslag: Ritt Bjerregaard og hendes medsammensvorne genopretter skaden ved at give deres viden og kulturelle dannelse videre til deres børnebørn. Vi andre, som har gået i skole i 70’erne, 80’erne og 90’erne, er nok for vanskelige at få opdraget nu. Men man skal selvfølgelig ikke udelukke noget, hvis vores forældres generation pludselig kom på bedre tanker, og nutidens 8-14-årige pludselig viste sig at besidde større dannelse end os selv.

Som indledning vil jeg foreslå, at Ritt Bjerregaard ringer til Sten Clod Poulsen og lige vender sagen med ham. Han har nemlig indset, hvor galt det står til, og at han selv var med til at skabe problemet. Det skrev han nemlig i en fremragende kronik i Politiken for lidt over et år siden.

Og hvis det har Ritt Bjerregaards interesse, så er hun naturligvis også velkommen til at ringe til mig. Jeg er altid frisk på en brainstorming. Ikke mindst oven på min kronik i Information , der netop handler om den åndelige forarmelse i Socialdemokratiet.

Utænkeligt i 2007

Det var sin sag at sidde i 2007 og skrive, at finansmarkederne ville kollapse, de store institutioner ville blive gennationaliseret, og folket ville gå i gaderne og skabe bål og brand fra og med 2010/2011.

Grækenland, Spanien, England, USA … I told you so!

– Men på dansk, selvfølgelig, så derfor er det jo kun naturligt, at det kom lidt som en overraskelse.

Langt bedre rustet var naturligvis de danske folketingsmedlemmer, som alle har fået samtlige fem bind af Baade-Og gratis forærende, og som naturligvis sikrede dansk økonomi og vore institutioner og arbejdsmarked i tide.

Skulle nogen derfor have lyst til at blive lige så vidende som vore danske politikere, så de kan se, hvor verden bevæger sig hen de næste ti år, så kan jeg varmt anbefale Baade-Og Onsdag .

Vil man gerne forstå, hvorfor det går, som det går; altså mekanismerne bag det hele, så skal man læse Baade-Og Torsdag – og vil man have det hele med, bør man nok også læse Baade-Og Mandag og Tirsdag .

Vil man så endda være med til at skabe nogle løsninger på problemerne, så skal man have fingre i Baade-Og Fredag .

Vil du læse med, så klik her , vil du møde andre læsere, så meld dig til her.

Udkant og ekstremismen

Nærhed og kvalitet er normalt de to faktorer, som sættes over for hinanden, når vi diskuterer, om fx hospitaler, biblioteker, socialforvaltning og politistation stadig skal findes i de små samfund.

På den ene side er det vigtigt, at der er kort vej til skadestuen, eller at mormor kan ligge på et lokalsygehus, hvor hun er i nærheden af dem, hun kender. På den anden side vil vi alle sammen gerne have den bedste ekspert til at tage hånd om os, når vi bliver syge, og han eller hun findes næppe på det lille, lokale sygehus, men på et af forskningshopitalerne i universitetsbyerne. Samme dilemma gør sig gældende for en række andre offentlige ydelser og institutioner: Vi kan ikke både have tilstedeværelse i lokalmiljøet og top-kvalitet.

Derfor er vi nødt til at vælge. Hidtil har jeg selv været mest for kvalitetsløsningen og centraliseringen – man er vel bymenneske? – men der er gode grunde til at tvivle på den løsnings lyksaligheder.

Min tvivl er opstået efter at have set debatten her: Udenomparlamentarisk politisk ekstremisme fra det svenske tildsskrift/medieforetagende Axess. (Forøvrigt et FREMRAGENDE kulturmagasin!) Det er en lang udsendelse, men snyd ikke dig selv for den sidste time. Især politibetjenten er spændende!

Det, som jeg tænker, efter at have set debatten, er, at hvis vi støvsuger alle mindre samfund for øvrighedsrepræsentanter; hvis vi fjerner alle samfundets symboler på, hvad det er, vi gerne vil som samfund, kan vi så overhovedet opretholde et samfund “derude”?

En af oplægsholderne fortæller om, hvordan ekstreme politiske og religiøse grupper overtager væsentlige samfunds- og civilsamfundsfunktioner i forskellige boligområder – starter klubliv, står for “sikkerhed”, skaber fællesskaber og meget mere – samtidig med at lokale politistationer nedlægges og andre offentlige institutioner også trækkes ud af områderne.

Så vidt jeg kan forstå ud af oplægget, er der tale om boligområder i storbyer, hvor befolkningstætheden er høj, men hvad forhindrer, at det fx kunne blive en by som Nakskov eller andre tidligere velfungerende småbysamfund, der kommer til at ligge blottede og modtagelige for stærkt holdningsbaserede alternativer til den demokratiske statsmagt og kommunens offentlige ydelser?

Hvordan kan vi bevare demokratiets engagement og symboler ude i de samfund, hvor det ikke er økonomisk rentabelt at være til stede, hvis kvaliteten samtidig skal tilgodeses? Er et udkantsdanmark uden lokal politistation, rådhus, bibliotek, skadestue, domhus etc. en grobund for at vende demokratiet og det nationale fællesskab ryggen og søge ind i ideologiske eller religiøse fællesskaber i stedet?

Og hvis det er, hvordan dæmmer vi så op for det? Hvad skal retsstatens og demokratiets nye tilstedeværelse og nye symboler i udkantsdanmark så være? Hvordan skal udkantens beboere fortsat sikres en plads i retsstaten og demokratiet, hvis de institutioner og symboler, vi kender, er væk?

Kort sagt: Hvordan bevarer vi det åbne samfund og dets venner – i hele samfundet?